Kære menighed

Menighedsrådet var d. 15. december samlet til rådsmøde. Det var et virtuelt møde, da to af menighedsrådets medlemmer har været (eller måske været) i kontakt med en Corona smittet. Smitten kommer stadig tættere på – og antallet af smittede og indlagte stiger stadig. Landet lukker mere og mere ned og vores sygehusvæsen er nogle steder udfordret, og det skal vi alle sammen tage meget alvorligt.

 

Julegudstjenesten bliver online i år 

Vi havde planlagt en julegudstjeneste i Grejsdalens Efterskoles hal – og mange af jer har allerede tilmeldt jer. Alle har glædet sig til at fejre Jesu fødselsdag sammen.
Men - vi besluttede til mødet d. 15. december, at aflyse julegudstjenesten i hallen. I stedet, vil vi fejre Jesu fødselsdag med en online gudstjeneste. Vi er klar over, at mange af jer vil være skuffede over denne aflysning – men efter, at menighedsrådet grundigt har vejet for og imod, var det den beslutning vi måtte tage.
 
Selv om vi med en halgudstjeneste ville kunne overholde alle regler og forskrifter, vil smittespredning kunne forekomme. Det har vi set i nogle af de eksempler, der er kommet frem fra andre kirker. Og den risiko vil vi ikke løbe ved at lade 250 – 300 personer være under samme tag.
Da vi tog beslutningen om at låne hallen og annoncere gudstjenesten var smitten på 20% af, hvad den er nu. Så den voldsomme stigning samt nedlukningen af landet har medført, at vi har set os nødsaget til at ændre planer – desværre.
 
Vi har naturligvis overvejet andre muligheder – f. eks. at holde julegudstjenesten i vante omgivelser. Men vi ville ikke tilnærmelsesvis kunne rumme alle dem, der gerne ville være med.
 
Vi er kede af, at vi måtte træffe denne beslutning – og håber på jeres forståelse.
Vi opfordrer til, at vi juleaftensdag samles foran skærmene og sammen fejrer Jesu fødselsdag og derved ønsker hinanden en Glædelig Jul.

Det fysiske samvær er udfordret og derfor må vi benytte os af andre muligheder.
Husk, at du altid er velkommen til at skrive en julehilsen eller lave en kort video og dele med os alle inde på vores fælles facebookgruppe

Hvis du sidder med en kommentar eller et spørgsmål til menighedsrådet, så er du meget velkommen til at skrive en mail til peder@frimenighedenbroen.dk.

Vi glæder os til igen at være sammen med jer under mere normale forhold.
Og ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul.

Med venlig hilsen menighedsrådet
Ditte, Kenneth, Henrik, Marianne, Karl, Dorte, Tine og Peder

Frimenigheden
   Broen

Vejle Missionshus

Olgas Vej 14-18, 7100 Vejle

  • White Facebook Icon

© 2019 Frimenigheden Broen

Vi er en del af:

Vi er tilknyttet:

Indre-Mission-logo-hvid.png