

Børnekirkeleder
Børnekirkeleder
At være børnekirkeleder i Broen er en tjeneste, hvor relationer er i centrum. Her er man med til at skabe en tryg og genkendelig ramme, hvor hvert barn bliver mødt med nærvær og oplever at blive set.
En børnekirkeleder er med til at formidle Guds ord i børnehøjde. Det kan være gennem levende bibelfortælling, kreative aktiviteter, leg, samtale og bøn.
Formidlingen er enkel, konkret og engagerende, så børnene får mulighed for både at lytte, deltage og undre sig.
Børnekirken er bygget op med en tydelig struktur, der hjælper børnene med at lande og være med. Samtidig er der plads til forskellighed børn med energi, spørgsmål eller særlige behov mødes med rummelighed og forståelse.
Målet er ikke fuldstændig ro, men at børnene oplever glæde, fællesskab og tryghed.
At være børnekirkeleder er derfor både at være formidler, relationsskaber og kulturbærer.
Det er at være med til at skabe et miljø, hvor troen bliver naturlig, levende og relevant for børnene og hvor de kan vokse i både fællesskab og tillid.


Bliv Leder
Alt dette kan måske lyde stort i ord, men i bund og grund handler det om noget helt naturligt: at møde børn med nærvær og være med til at give troen videre.
Hvis du går med en drøm i maven om at blive børnekirkeleder, så hiv fat i en børnekirkeleder eller Lene Rønne Pedersen.
Vi har brug for både dem, der har lyst til at formidle en bibeltekst, og dem der hellere vil stå for aktiviteter og der er også plads til dem, der vil begge dele.
Børne og familiemedarbejder: Lene Rønne Pedersen
Mail: lene@frimenighedenbroen.dk
Mobil: 29439831
Adresse: Olgasvej 14, 7100 Vejle kontor 1 sal
